En fantastisk vin med en fantastisk historie. For ca. 25 år siden var en amerikansk vinmager inviteret på besøg på Domaine Romanee-Conti i Bourgogne, og som "tak" for besøget tog han nogle Pinot Noir stiklinger med til Californien, der nu har resultaret i ca. 3.000 m2 "Romanee-Conti-vinmark" i Santa Rita Hills i Santa Barbara - californisk Pinot Noir vin i særklasse.
I 2014 troede Babcock, at "Romanne Conti-vinstokkene" var ved at dø, men med et kæmpearbejde fik han liv i dem igen, så derfor er der også i PSI Clone i årgang 2015 ca. 20% "Romanee-Conti-druer", mens den sidste del er vinstokke importeret fra Dijon - 100% Pinot Noir.
Man fornemmer tydeligt, at der her er tale om en enestående Pinot Noir vin, der normalt kun kan købes i Babcock´s Tastingroom i Santa Barbara, men vi har fået lov til at købe et par hundrede flasker af den meget lille produktion af vinen.
Babcock Winery & Vineyards, Santa Barbara, Californien
I 1978 købte Bryan Babcock´s forældre ca. 50 hektar jord i den vestlige del af Santa Ynez Valley i Santa Barbara. På det tidspunkt var området et lovende vinområde, men californisk vin havde endnu fået sit gennembrud. Dette inspirerede Babcock-familien til at plante ca. 10 hektar vinmark i 1980. Det viste sig hurtigt, at jorden og det kølige klima tæt på Stillehavet var ideelt til dyrkning af gode californiske vine på de karakteritiske druer..
I midten af 80´erne besluttede familien sig for at begynde at producere egne vine, og Bryan, der havde afsluttet sine oenologi-studier på The University of California, overtog vinproduktionen og fik for sin første høst af Sauvignon Blanc i 1984 dobbelt guldmedalje.
Dette blev den første af en lang række priser til Babcock-familien. I dag ejer familien stadigvæk vingården, der er omgivet af ca. 50 hektar vinmarker med Chardonnay, Sauvignon Blanc, Pinot Noir og Syrah.