Vin lavet på 100% Tinta de Toro (Tempranillo) fra Campo de Toro´s egne vinmarker beliggende lidt syd for Toro by i 700 meters højde.
2021 er som sin forgænger 2019 en stor årgang.
Vinen har en dyb violet og farve med glimt af rød farve i kanten.
Næse med fede noter af mørk frugt, vilde urter efterfulgt af antydning af toast og krydderier.
Kraftig, elegant, harmonisk og aromatisk med søde og bløde tanniner, der samlet set giver vinen finesse.
Lagret 36 måneder på fad og flaske (Reserva)
Produktion 600 flasker.
Relaterede produkter
Campo de Toro, Toro, Castilla y León
Vingården Campo de Toro er som navnet antyder beliggende i Toro - stort set midt i området - tæt på floden Douro.
Det er et familieforetagende etableret af Paco Villanueva og hans hustru Maria. Paco er fra Mexico, men fik sin uddannelse som oenolog i Madrid, og da han tog tilbage til Mexico lovede han sig selv en dag at returnere til Spanien og lave sit eget vinprojekt.
Campo de Toro laver udelukkende vine på Tinta de Toro (Tempranillo) og vinmarkerne er beliggende i 700 meters højde. Med veldrænede og stenede jordbundsforhold kombineret med kølige nætter og varme dage får druerne det perfekte miljø at vokse i.
Paco er stor fortaler for de gamle traditioner. Markarbejdet er med håndkraft, druerne høstes med hænderne, druerne bringes til vingården i små kasser, hvorefter druerne bliver sorteret igen.
Derefter en langsom gæring og blid maceration, så druerne bevarer sin smag og mørkerøde farve. Vinene lagres i egetræsfade, men træet får ikke lov til at dominere smagen af naturlig frugt.
Som et menneske der holder meget af naturen og dens udfordringer mener Paco det er den måde vinene, der produceres i relativt små mængder, kan få enhver vinelsker, der smager hans vine til at udbryde: Valgame Dios (Åh Gud).