I slutningen af sidste århundrede var druen Brunal tæt på at uddø, da der kun var få hundrede vinstokke tilbage i Arribes del Duero - det eneste sted druen findes.
I 2002 opdagede man hvad der var ved at ske, og der blev gjort en stor indsats for at bevare druen, der ikke er nogen nem drue at have med at gøre.
Små drueklaser og druer og meget lavt høstudbytte.
Druer fra 50 - 120 år gamle vinstokke - lagret 16 måneder på fad, herefter 6 måneders tanklagring inden aftapning., hvorefter den ligger 24 måneder på flaske inden frigivelse.
Intens vin med elegant og koncentreret smag, der fylder godt hele vejen igennem.
Relaterede produkter
Jimbro, Bodegas Entrebancales, Castilla y Leon
Bodega Entrebancales, der markedsfører sig med navnet Jimbro, opstod i 2010 som realisering af en drøm nogle naturelskende venner havde om at producere vin og andre naturprodukter i et beskyttet område med stor økologisk værdi.
Vinmarker blev købt i Arribes del Duero, der ligger lige ved Douro-floden, hvor den bevæger sig ind i Portugal. Et unikt område med høj biodiversitet af flora og fauna.
På skråningerne ned til Douro-floden og ligger vinmarkerne utroligt smukt med en geografisk placering i den fjerneste vestlige del af Castilla y León ved landsbyen Fermoselle.
Vinmarkerne er placeret i vinområdet D.O. Arribes, men da vingården ligger i Fermoselle, der er placeret lige udenfor Arribes, må vinene ikke bærer betegnelsen D.O. Arribes, men skal i stedet kalde sig: "Vino de la Tierra de Castilla y Leon, men det bliver de selvfølgelig hverken bedre eller dårligere af.
I tråd med Jimbro´s målsætning om at “være i pagt med naturen” er det også en del af filosofien at beskytte og bevare de minoritets-druesorter fra gamle vinmarker, der findes i området.
Derfor laves vinene ofte af druer, der kun er kendt af en mindre kreds fra ca. 24 hektar vinmarker, der er mellem 12 og 125 år gamle.
Få flere oplysninger om Jimbro, Bodega Entrebancales på www.jimbro.es