2021 regnes generelt for en meget stor årgang i Barolo og ifølge Winespectator den bedste i de sidste fire årtier.
Enkeltvinmarken Brunate med 40-50 år gamle vinstokke og en beliggenhed 300 meter over havets overflade er en af de bedste enkeltvinmarker i Barolo
- og Marcarini er en af de bedste vingårde i området - så skal resultatet blive godt.
Det er i den grad tilfældet med Brunate i årgang 2021.
Vinen har en imponerende granatrød farve med intense rubinrøde refektioner og intensitet.
Stor fyldig næse med duft af vanilje, søde krydderier, tobak og hø.
Dejlig massiv fylde og lang og intens eftersmag.
Har stort lagringspotentiale, og drikkes vinen nu anbefales dekantering 8 - 12 timer forinden.