Da Hervé Lichtlé var ca. 20 år overtog han på tragisk vis Domaine Francois Lichtle, da hans far omkom under arbejde i vinmarkerne.
På trods af det var en barsk start som selvstændig winemaker, var vinverdenen ikke ukendt for Hervé, der siden sin barndom havde arbejdet sammen med faderen på vingården i Husseren-Les-Chateaux i Alsace.
Han viste også hurtigt, at han havde "prøvet" det før og vingården blev og er meget populær under Hervé ledelse - ikke mindst for sine mousserende vine - Crémant d´Alsace.
2019 var en flot årgang i Alsace, og det er derfra "mosten" i Fluffy White Cloud kommer.
Fluffy White Cloud er lavet i samarbejde med IAMJJ og titlen hentet fra en af hans sange, hvor videoen kan høres og ses ved at scanne QR-coden på flaskens bagetikette - i 2023 præsenterede vi vinen første gang, og den blev hurtigt udsolgt - Nu kommer den som "Batch 2" - samme vin - 300 flasker.
Brut Millesime er en tør vin med en god frugt - lavet af 20% Chardonnay og 80% Auxervois fra markerne lige udenfor Hervé´s dør i det smukke Alsace, som mange danskere kender.