James Brodie er kendt for at lave Pinot Noir-vine, der mere eller mindre udvikler sig selv og har lang levetid. Det skyldes blandt andet, at vinstokkene har fået en anderledes opvækst end de fleste andre, som for eksempel ingen kunstig vanding.
Det er også typisk at vinene med en langsom udvikling og modning bliver meget afbalancerede og med velstruktureret og silkeagtig frugt.
2015 har en let mørk farve og næse af modne mørkerøde bær og mørke blommer med nuancer af sorte kirsebær. Smag af mørk frugt. Fin balance og eftersmag.
Brodie Estate blev i 2019 solgt til Mackay-familien og skiftede navn til Dublin Street, men det er James Brodie, der har lavet vinen.