Hoopes Cabernet Sauvignon Hoopla er lavet af 83% Cabernet Sauvignon, 8% Petite Sirah, 4% Merlot, 3% Petit Verdot og 2% Malbec.
Druerne er dyrket i forskellige vinområder i Californien.
Hoopla er en hyldest til "Vingårdens Konge" - hunden Dante, som hele familien elskede højt, hvilket også kan ses af navnet på andre vine fra Hoopes. (Dante døde som 18-årig, da den blev kørt ned på vejen udenfor vingården).
Hoopla er en vin med koncentreret frugt med en dyb, rødlilla farve og smag af brombær, blåbær og granatæble.
Fin balance med en silkeblød eftersmag af sorte kirsebær.