I 2004 mødtes Gianmatteo Raineri og Fabrizio Giraudo på universitet i Torino, mens de studerede ønologi og den gensidige sympati blev årsagen til et samarbejde, der førte til etableringen af Raineri og startede med en produktion på 1.000 flasker Dolcetto lavet på druer fra en vinmark ejet af Gianmatteo´s far.
Et par år senere udvidedes produktionen med Barbera d´Alba og i 2006 fik de via Gianmatteo´s svigerfars vinmark i Perno mulighed for også at producere Barolo og Langhe Nebbiolo.
Den daglige ledelse på Raneri´s vingård i Panerolo tæt ved Novello står Fabrizio for, idetGianmatteo er winemaker hos Domenico Clerico, men Raineri´s vine bliver skabt i fællesskab af Fabrizio og Gianmatteo.
Med en lille produktion, men med druer fra de bedste marker i Barolo er der mulighed for at få det bedste frem i vinene, hvilket flere og flere får øjnene op for - og der er ingen tvivl om, at de to indehavere har den faglige tilgang til såvel at lave som sælge vin, hvilket giver Raineri mulighed for at komme blandt de bedste vinproducenter i Barolo.
- og som det fremgår af Raineri´s målsætning, er ingen i tvivl om ambitionsniveauet:
"Vor filosofi er den samme som de store, berømte vingårde, der har gjort Barolo-området verdensberømt: Fastholde den totale respekt for vinmarkerne og vinstokkene kombineret med maksimal arbejdsindsats og opmærksomhed i kældrene under fremstillingsprocessen. For at lykkes med det, skal man deltage i arbejdet og være til stede i vinmarkerne, holde skarpt fokus på kælderarbejdet og kvaliteten af egetræsfade og smage på vinene dag efter dag."
Få flere oplysninger om Raineri på www.rainerivini.com
Fabrizio Giraudo og Gianmatteo "Jimmy" Raineri, winemakers og ejere